Rådgivning

Jeg tilbyder specialiseret rådgivning ved forskellige problematikker. Når du kan se dit barns adfærd igennem de værktøjer jeg bringer i spil i mine rådgivningsforløb, bliver det nemmere for dig at understøtte dit barn i hverdagen på en udviklingsunderstøttende måde.

Bliver du ved at arbejde med de værktøjer du bliver præsenteret for, slipper du samtidig af med den magtesløshed og frustration, som ofte nemt kan trænge sig på i ens hverdag, når man hverken forstår eller ved hvad man skal gøre for at tingene bliver anderledes.

Rådgivning er så specifik og hverdagsnært at du nemt vil kunne se, hvad dit barn har brug for, for at kunne udvikle sig og trives.

Hvad kan en rådgivning indeholde

I rådgivningen tager vi udgangspunkt i de konkrete problematikker du henvender dig med.

I rådgivningen tager vi udgangspunkt i spejling og mentalisering, tilknytning, pædagogik der understøtter dit barns udvikling, lov arousel pædagogisk, relationelle cirkler, konflikthåndtering mm. Vi kommer også til at kigge på “time-out” og “time-ind”, hvis du oplever at time-out ikke fungerer.

Vi arbejder uden børn og tager udgangspunkt i at man som forældre gør sit bedste. Når du søger rådgivning og ønsker at udvikle en bedre relation til dit barn eller være sikker på at du understøtter dit barn hensigtsmæssigt, er det en tegn på, at du er omsorgsfuld for dit barn. Jeg får ofte tilbagemelding fra forældre om, at de oplever min vejledning som relevant, lige til og  brugbar i hverdagen.